.net
sprogpsykologisk information & debat

Kom og vær med!

7. maj 2012

Spindet skal have sammensat den næste udgaves redaktion, så vi står faktisk og mangler dig.

Det er mange gode ting, arbejdet på Spindet bringer med sig. Udover at du kan prøve kræfter med redaktionslivet, og derved får lidt ekstra at skrive på CV’et, er det også din mulighed for at få sparring på dit projekt af andre sprogpsykologistuderende. Desuden kan du lære, hvordan du fx omformer din akademiske opgave til en artikel, hvordan du går fra tanke til tekst, og hvordan du gebærder dig skriftligt i begge ender af det akademiske og journalistiske spektrum.

Har vi fristet dig til at være med i redaktionen, eller måske bare til at ville bidrage med en artikel? Så skriv til tinalinderthomsen@gmail.com og find ud, hvornår næste møde om Spindet kommer til at foregå. Men skynd dig, for det bliver forhåbentlig snart!

Ny udgave af Spindet – både på tryk og på web!

16. april 2012

Så er der kommet endnu en ny udgave af Spindet! Denne gang med både voxpop, halvseriøse casestudier og masser af bandeord.

Som noget nyt blev Spindet i denne omgang også trykt, takket været økonomisk støtte fra FAFOS. Redaktionen måtte derfor alliere sig med både grafiker og fotograf, hvilket vi selv synes har skabt et rigtig lækkert magasin. Udgivelsen blev fejret med en reception, der blev afholdt d. 12 april på Nordisk Kaffebar, hvor alle var velkomne til at kigge forbi til et glas vin og et gratis sprogpsykologisk magasin. Måske det kan blive en ny vane for Spindet?

Den trykte udgave er stadig at finde rundt omkring på KUA, på Studenterhuset og sågar på ITU, hvor vores grafiker residerer. Men I, faste digitale læsere, skal naturligvis ikke snydes for den elektroniske version, der er linket til her:

http://spindet.net/spindet2012april.pdf

Det hele er dog ikke kun guld og grønne skove. Udgaven indeholder nemlig en fejloplysning, som vi gerne vil korrigere her:

I lederen står der, at Bent Holshagen Hemmingsen havde været en del af Spindet i alle dets leveår, hvilket ikke passer. Det har eksisteret siden 2001, hvor Linda Svenstrup Munk var formand og Marianne Rathje, der i dag er forsker i Dansk Sprognævn og har bidraget til denne nyeste udgave, var næstformand i foretagendet. Bent har dog været med siden 2008, hvor Spindet fik sig en gedign makeover, og Bent er den dag i dag Spindets alvidende orakel. Sabrina Seerup er derfor kommet til at rose ham, ikke for meget, men forkert, og for det undskylder hun hermed.

Når alt det er sagt og gjort, vil vi gerne klappe os selv lidt på skulderen: Vi er enormt stolte af denne udgave, både af udseendet og indholdet, og vi håber, at I vil nyde at læse det lige så meget, som vi har nydt at lave det.

NYT SÆRNUMMER: JESPERS AFSKEDSSANG

4. januar 2012

Så er Spindet på banen med et særnummer, der indleder 2012 med sprogpsykologi-fagets netop kronede Lektor Emeritus, Jesper Hermanns såkaldte ‘Afskedssang’ fra hans afskedsforelæsning i oktober. Manuskriptet er blevet omdannet til artikel, og indeholder en kærlig og omhyggelig behandling af de centrale pointer, som Jesper med tiden har fundet frem til især i forhold til ‘forståelse’ og sprogets forførelse. Dette særnummer er blevet til delvist for at placere Jespers indsigter indenfor opmærksomhedssfærerne af de nye studerende på faget, men også for at yde respekt til manden, der bar faget igennem den langsommelige og seje forvandling fra et fag blot bestående af en studieordning og gode intentioner, men ingen undervisning eller undervisere, til det betydelige fag det er i dag. Jesper hædrer mange af hans inspirationskilder og lægger vægt på, at man som akademiker formår at placere sine fødder på skuldrene af godartede kæmper. Her er Jesper en af disse, og når vi som sprogpsykologer beskæftiger os ud i verden eller ind i forskningen, så er det vigtigt, at vi husker af hvilken kæmpe mange af vores åbenbaringer er blevet båret af.

 

Særnummeret er en kort udgave af Spindet, og har som sagt fokus på Jespers afskedstale. Derfor, er det primært det, der er at finde i denne udgave. Men fagrådsrepræsentant og FAFOS-formand Maja Sofie Voss-Knude fortæller også lidt om årets gang og fremtiden de studerende går i møde. Så som tak for 2011, til fagets mange studerende og de nye undervisere, der holder det levende og spændende, og ikke mindst til Jesper Hermanns store betydning, så siger Spindet tak for i år med dette særnummer, som kan hentes her:

 

http://spindet.net/spindet2011dec.pdf

Ny udgave af Spindet ude og klar til download!

26. juni 2011

Så er det atter tid til at få læsebrillerne på. Spindets nye redaktion har sammensmeltet en nye stærk udgave af Spindet med titlen, ‘Det Medgørlige Sind’.

Denne udgave af Spindet handler om sindets påvirkelighed, og i den anledning bringer vi en række artikler om mindfulness, coaching, sprogets neurologiske dimension, og positiv psykologi.

Tidligere på året sendte Stig Andersen, der indenfor fagets rammer er blevet kendt som årsagen til fagets grundlæggelse, et åbent brev til faget og dets praktisører. Dette brev blev til flere fra forskellige sprogpsykologer, der hver især bidrog med deres personlige fortælling om hvorfor netop de valgte at beskæftige sig med sprogpsykologi, og hvilket tankegods, de har haft med sig på deres vej. Dette indlæg er delt op i tre sektioner, hvor henholdsvis “de gamle”, “de nuværende”, og “de kommende” sprogpsykologer beretter.

Dertil har vi en boganmeldelse af Svend Brinkmanns antologi ‘Det diagnosticerede liv’, en artikel om hukommelsen af eks. lektor i sprogpsykologi Ali Hansen, lidt om tosprogede af Sune Rask, og som altid en update fra FAFOS.

http://spindet.net/spindet2011juni.pdf

Bon appetit!

Storytellers gæsteforelæsning: Kasper Sørensen (28/3/2011)

27. marts 2011

Den 28. marts inviterer FAFOS til gæsteforelæsning med Kasper Sørensen fra Storytellers.

Kasper er idemand (sammen med bl.a. Hans Laurens) bag og grundlægger af BestTellers, organisationen for professionelle historiefortællere (www.besttellers.dk). Desuden underviser han på RUCs kommunikations uddannelse, om faglig formidling i et nyt perspektiv.

Kom og hør ham fortælle om fortælling og formidling på en anden måde, bl.a. om komplekse narrativer, falsk hukommelse og empati.

Det hele finder sted kl. 14-16 i lokale 27.0.47 på Ny KUA.

Intromøde for forårssemester 2011

21. januar 2011

Kære alle sprogpsykologer

Vi holder semesterstartsmødet d. 31/01 kl. 16:00 i lokale 27.0.09. Kom hvis du vil høre lidt om forårets ud- og tilbud på faget.

kh Søren

Er du ny og interesseret i hvad, som mon kunne gemme sig bag fagtitlen sprogpsykologi, så er dette en oplagt lejlighed til at komme forbi og få lidt indsigt i både det faglige udbud (til tilvalgs- og kandidatstuderende) i forårssemestret 2011, såvel som at få indsigt i hvilke sociale tilbud, som faget byder på.

Er du ‘gammel’, men stadig interesseret, så er der ligeledes rig mulighed for at komme og få indsigt i hvad som rør sig. Det er også en glimrende mulighed for både at høre lidt om hvad der sker i det faglige og det sociale, men også for at møde nogle af de nye ansigter.

Vi glæder os til at se jer

Ny Ph.d. fra sprogpsykologi!

8. januar 2011

Spindet ønsker Randi Skovbjerg Sørensen, der netop har fået Ph.d.-plads ved Frans Gregersens DGCSS fra februar af, rigtigt mange gange tillykke med stipendiet. Randi blev færdig som sprogpsykolog i efteråret 2010, og søgte derefter stillingen med et projekt om ‘sprog og personlighed’.

Man kan læse Randis artikel “Sprogpsykologiens tre dominerende positioner” fra seneste nummer af Spindet (http://spindet.net/spindet2010nov.pdf), hvor hun optegner grænserne mellem Jesper Hermanns sprogpsykologi, dialogisme og integrationisme, og sammenligner disse teoretiske udgangspunkter.

Vi vil se frem til at høre om og læse mere fra hende i den kommende fremtid.

Info vedrørende forårskurser

4. januar 2011

Kære alle,

Søren har netop skrevet og fortalt lidt om forårsskemaet på sprogpsykologi, herunder et par ændringer:

Måske kunne jeg lige benytte lejligheden til at informere om en lille ændring i forårets kursusudbud. Pga. sygemelding bliver det desværre ikke Christina som udbyder Metodefaget. Men i stedet har vi været enormt heldige og fået ph.d. Philip Diderichsen til at tage det. Så det kommer altså til at køre efter planen, blot med en anden underviser. Det samlede udbud ser altså således ud:

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser: Philip Diderichsen

Sprogpsykologisk kommunikationsteori og –analyse: Ali Hansen

Særligt studeret sprogpsykologisk emne: Social interaktion i dagligdagen. Indføring i etnometodologi og konversationsanalyse: Søren Beck Nielsen

Særligt studeret sprogpsykologisk emne: Gennem skriveprocesser til skriftsprog: Jesper Hermann

Det er endnu ikke på plads med tider og lokaler, men det kommer forhåbentlig snart.

kh Søren

Philip kan man i øvrigt læse om her:

INSS hjemmeside

og

Lunds Universitets hjemmeside

God fornøjelse

Alle udgaver af Spindet nu på nettet!

3. januar 2011

Kære alle,

Jeg beder jeg venligst om at kaste et blik på høje kolonne, hvor i vil finde overskriften ‘Sider’. Herunder kan i nu finde ‘Spindet udgaver’, hvor vi kan finde alle de 22 udgaver af Spindet, som igennem de sidste 10 år er blevet udgivet.

Langt de fleste er at finde i .pdf format, men de tidligste numre (fra den første 2004 udgave og bagud) er at hente som .doc format.

God fornøjelse og et godt nytår!

Facebook-integration

20. december 2010

Så blev det muligt, at ‘synes om’, dele Spindets blog-indlæg udad til (til facebook, twitter, linkedin og en række andre sider), plus at kommentere vha. sin facebook-brugerprofil, sådan så man slipper for at oprette en wordpress-profil.

Brug dem flittigt, og glimrende jul til jer alle!